Trænger du til at få løsnet dine spændinger og få mere energi?

Jeg tilbyder Nordlys Massage i Odense, og det er effektivt og omsorgsfuldt.

Kontakt mig på 30486204

 

 

Få en smagsprøve og en oplevelse
Skrevet af Hanne Sandbeck   
Søndag, 12. februar 2012 12:11
Jeg har en stand på dette års Helse- og sundhedsmesse i Odense Congress Center weekenden den 17.- 19. februar, hvor jeg vil give prøvebehandlinger på den dejlige Nordlys massage. Så er du nysgerrig på, hvordan det føles, og hvordan det virker, så kom forbi og få en messe massage. Messen byder i øvrigt på et overflødighedshorn af oplevelser med op imod 100 udstillere og en lang række af spændende foredrag. Vi ses! 
 
Derfor skal du få massage af et levende menneske
Skrevet af Hanne Sandbeck   
Mandag, 14. november 2011 21:16

Jeg har haft et hold i lænden! Jeg havde simpelthen overanstrengt mig gennem mange dage, båret på for meget og bevæget mig forkert og hvilet mig for lidt... Så jeg fik det lige genopfrisket på den hårde måde. En morgen i sidste uge, da jeg ville bøje mig ned og tørre badekarret af, gav det et ordentligt jag op igennem ryggen, så jeg udstødte et lille panisk skrig, og drattede om på gulvet, hvor jeg så lå og overvejede situationen nøje, for jeg kunne jo godt mærke, at den var gal...

 

Så jeg gik op til Rie, som er kiropraktor. Jeg er så imponeret over, hvad hun kan. Hun har fuldstændig kontrol over situationen og beder lige én lægge sig på en helt bestemt måde, så hun kan få fat de rigtige steder, så siger det bare 'knæk og bræk', og så er man en smule mere samlet, end da man gik ind ad døren. Man mærker lige, hvordan det sætter sig på plads dybt inde i kroppen på én. Og takket være Rie var jeg fit for fight igen efter to behandlinger.Meeen... musklerne var stadig ømme af at gå og holde sammen på et skævt skelet i mange timer, så jeg var jo nødt til at have noget massage, og det kunne Rie altså ikke hjælpe mig med. Jeg er ked af at sige det, men det der massageapparat, der blev høvlet hen over ryggen på én, inden behandlingen, kunne måske nok bløde musklerne lidt op, men ligefrem behageligt, kan man altså ikke påstå, det var. Men jeg har da heldigvis mine forbindelser, så jeg fik dejlig massage et par dage senere.Nu er det selvfølgelig heller ikke nødvendigt med en wellness oplevelse, når man kommer for at blive sat på plads hos en kiropraktor, men jeg er nu stadig af den opfattelse, at massage skal være en lækker oplevelse, og den skal gives af et levende menneske, der kan mærke, hvor spændingerne sidder. Et menneske, der bruger sin indfølingsevne til at afpasse behandlingen efter lige præcis det, man som klient har brug for, så man kommer i en tilstand af dyb afspænding og kroppen begynder at hele sig selv. Det holder! Men hver ting til sin tid.

 
3 gode grunde til at du skal få dig noget massage
Skrevet af Hanne Sandbeck   
Torsdag, 27. oktober 2011 13:13

1: Massage løsner op for de fysiske spændinger, som har sat sig i kroppen. Nogen gange mærker du sikkert tydeligt, at de er der: Skuldrene er ømme, nakken er stiv i den ene side, og lænden har igen været på overarbejde. En travl hverdag sætter sig sine spor, næsten ligemeget hvor fokuserede, vi er på at håndtere vores daglige mængde stress. Massage løsner effektivt op for spændingerne, så ømheden og stivheden fortager sig, og kroppen igen føles vital og levende.

 

2: Massage giver dit sind en hvilepause. Giv dig selv 1-1½ time, hvor du bare skal tage imod de strøg, der blidt, men konsekvent ælter dine muskler grundigt igennem. Det er ikke blot en lækker følelse for kroppen, men også en liese for sjælen at unde sig selv en massage, fordi det samtidig løsner op for det psykiske stress. Du får muligheden for at komme i en tilstand af dyb afspænding og hvile tankerne for en stund, hvilket er enormt energi opladende.

 

3: Massage forener det nyttige med det behagelige. Har du hovedpine, skulderømhed, eller er du "bare" stresset, så er massage garanteret det behageligste redskab til at få bugt med problemerne og komme videre.